Her kommer en lille liste af mine bedste råd til dig som kommende brud.
Her er mine bedste tips – baseret på erfaring med mange brude – så du undgår uheldige mærker, irritationer eller hudreaktioner på den store dag.

Pas på mærker fra stramme ting og smykker
Undgå alt, der kan give mærker eller striber på huden dagen før og på selve dagen.
- Ingen stramme bh’er, trusser eller bukser med elastik.
- Ingen hårelastikker om håndleddet.
- Undgå at sove eller gå med stramme ringe, øreringe, ure eller armbånd – de kan efterlade tydelige mærker, rødme og hævelser.
- Vær også opmærksom på nye øreringe, du ikke har prøvet før → risiko for allergisk reaktion eller røde, irriterede øreflipper.
Selv små aftryk kan være synlige i timer.
Eksfoliering – med omtanke
En let exfoliering giver huden glød og gør spraytan eller selvbruner flottere og mere jævn. Men vælg med omtanke.
- Salt-skrub kan virke udtørrende, især hvis din hud i forvejen er sensitiv.
- Sukker-skrub kan være mere skarp i kornene og ridse, hvis du masserer for hårdt.
- Kaffegrums skrub er mild og naturlig, koffeinen vil nogen mene kan stresse huden, men her ligger ingen videnskabelig evidens herfor.
- Du kan sagtens lave din egen scrub hjemme, men husk: du kender bedst selv din hud – vælg den type, du ved, du tåler.
- Så er der løsningen blot at købe en scrub, men det ændre ikke, at det altid er vigtigt at teste af.
Eksfoliér gerne 2–3 dage før brylluppet – så huden har tid til at falde helt til ro.


Spraytan, selvbruner og sol
Spraytan
En smuk glød kan være fantastisk – men spraytan kræver planlægning.
- Test flere uger i forvejen hvordan din hud reagerer.
- Nogle får sorte porer, skjolder eller en uheldig farve omkring hænder, håndled, fødder eller bøjninger som knæ og albuer.
- Sørg for, at huden er fugtet (med en creme, du ved, du tåler) – tør hud suger ekstra farve og giver skjolder, men giv ikke creme lige inden påføring.
Selvbruner
Overvejer du selvbruner som alternativ til spraytan?
- Test også dette i god tid.
- Stop brugen, hvis du oplever pletter, kløe eller ujævn farve.
- Tag stilling til om du er til mousse eller spray, lav en test så du får et reelt resultat af de kritiske områder.
Personligt er jeg enormt fan, af spray varianten der hedder easy sun fra matas, da den er nem at påfører og giver en behagelig farve, hvilket gør det naturligt og ikke voldsom farveforskel. Jeg “blender farven ved de kritiske områder, ved langsomt at gøre afstanden større jo tættere jeg komme på håndleddene så det ligesom toner ud. Jeg kan nemlig ikke tåle nogen former for kunstig farve på hænder eller fødder, da jeg personligt trækker direkte op i orange med brune skjolder.
Sol
- Husk altid solcreme – en jævn farve er smukkere end forbrændt hud.
- Vær opmærksom på bikinilinjer, toppe og solbriller – tan-lines er svære at skjule, selv med makeup.
- Solskoldning lige op til brylluppet = rød hud, ømhed og afskalning.
- Værst ville være et udbrud af soleksem, som ikke kun føles frygteligt men også synes rødt, hævet og somme tider med knobber.
Barbering og voksning
Perfekt hud, uden nogen tegn på hår, kan kan godt lidt af en udfordring, men der er mange måder at opnå det glatte udtryk på.
- Brug altid et nyt barberblad – gamle blade kan rive i huden, give små sår eller knopper.
- Lån aldrig et blad fra andre – bakterier kan give udslæt.
- Hårfjerningscreme, fungere perfekt for nogen, men igen, tjek altid hvordan du reagerer og overhold retningslinjerne på forskrifterne.
- Test voks i god tid – så du ved, at din hud ikke reagerer med udslæt eller irritation og ikke mindst forbrændinger ved forkert temperatur.
Huden skal have tid til at falde til ro – voks derfor aldrig dagen før!


Bodylotion og hudpleje
Brug kun produkter, du kender og tåler.
- Ingen udløbne cremer – de kan ændre konsistens og give udslæt.
- Mærket du også ser på billedet, viser produktets holdbarhed – en åben dåse med et tal og et M, betyder antallet af måneder efter åbning den kan holde sig. Her oplevere flere det for dem stadig fungere, men det er ikke anbefalet.
Vær særlig opmærksom, hvis du kombinerer bodylotion og spraytan → forkerte produkter kan give skjolder, brug derfor aldrig creme lige inden påføring af selvbruner! Evt. nogle timer før eller dagen før, du kan selv se hvordan din hud fremstår, den må ikke være tør og ikke ny indfedtet i creme.
Vippeserum – test i god tid
Mange brude overvejer vippeserum inden brylluppet – men det er vigtigt at vide, at de fleste oplever reaktioner, og at produkterne skal testes længe inden intensiv behandling.
Her er en kort oversigt:
- M2 Beauté – effektiv, men mange oplever svien og ubehag.
- Revitalash – fungerer for nogle (også for mig personligt), men kan give røde øjenlåg og let kløen.
- Sanzi – populær, men flere oplever hævede øjenlåg, svien eller kløe.
- IVY AïA fra Normal – anbefalet af mange, men som de fleste andre indeholder den hormoner.
Husk: Hvis du er gravid eller ammer, frarådes produkter med hormoner i. Undersøg derfor altid produkternes indhold, spørg evt. chat gpt, den udpensler alle ingredienserne. Har du allagener eller andet du kender til, kan du blandt andet spørge GPT om nogen af ingredienserne kunne have påvirkning på dine udfordringer. Dette er selvfølgelig ikke en en enestående sikkerhed, men en rigtig god hjælp eller guideline, særligt for de som er særligt sensitive.


Deodorant og parfume
Undgå stærke eller nye deodoranter tæt på dagen – huden kan reagere, særligt hvis du ekstra sensitiv.
- Vælg en deo, du kender og altid har kunnet stole på, ikke kun i forhold til udslæt, men man gider ikke lugte dårligt på så særlig en dag, hvor man skal kramme og være tæt på så mange mennesker.
- En anden vigtig faktorer, de fleste glemmer – afgiver produkterne farve på det lyse stof, ikke kun den hvide kjole men typen af stoffet på kjolen, skjolder, farve eller matter en shiny silkekjole.
- Brug parfume på huden med omtanke → nogle stoffer kan give pletter, især hvis du samtidig har spraytan.
Kort opsummering
Din krop er dit lærred på bryllupsdagen – og et sundt, roligt udgangspunkt giver det smukkeste resultat. Jeg har derfor også lavet blogindlæg om, hud, hår, negle, kost og meget mere.
Her er en kortere opsummering af dette blogindlæg.
✔️ Undgå stramme elastikker og smykker, der kan give mærker
✔️ Eksfoliér i god tid – vælg salt eller sukker alt efter din hudtype
✔️ Test spraytan eller selvbruner tidligt, og pas på solstriber
✔️ Barber og voks i god tid med nyt udstyr
✔️ Brug kun bodylotion og hudpleje, du tåler
✔️ Test vippeserum måneder før brylluppet
✔️ Hold dig til en deo og parfume du kender
Læs evt. mine andre blogindlæg med tips til bedste forberedelse af hår og makeup til den store dag.

No responses yet