Kundeanmeldelser – Læs erfaringer fra tidligere brude og kunder

Det er altid en god idé at læse andres erfaringer, før man vælger sin stylist. Her kan du finde ærlige anmeldelser fra brude, gæster og kunder, som deler deres oplevelse med hårstyling, makeup og serviceforløb. Deres ord giver dig et indblik i kvaliteten, trygheden og den stemning, jeg altid stræber efter at skabe.

Kæreste Nynne,

Tusinde tak for en fantastisk oplevelse. Make uppen sad hele aftenen og håret var perfekt – begge dele lige efter min smag. Det var virkelig rart med en prøveopsætning, både så jeg kunne prøve en masse forskellige looks (både med hår og make up), men ligeledes også vi kunne lærer hinanden lidt at kende – inden den store dag. Det var sindssygt rart og beroligende for en kommende brud.

Jeg vil HELT KLART anbefale dig til alle de kommende brude jeg kender – og måtte komme til at kende.
Kæmpe knus ❤️

Stine Trolle

Brud

Det er med største fornøjelse, at jeg skriver denne anbefaling. Jeg har arbejdet sammen med Nynne mange gange og hver gang bliver jeg bare bekræftet i, at hun er i absolut særklasse – én af de bedste makeup- og hårstylister i Danmark.

Ikke alene er hun vildt kreativ tænkende og idérig, men også virkelig detaljeorienteret og præcis i hendes arbejde, hvilket jeg som fotograf sætter kæmpe pris på. Hun laver skitser af alle hendes idéer fra kreative makeup styles til vilde håropsætninger med alverdens perler, fjer og andre specielle dimser. Det er bare en kæmpe fornøjelse at udvikle idéer med Nynne og efterfølgende se hende føre dem ud i livet, så vi sammen får lavet de flotteste beauty billeder.

Udover at være vildt dygtig fagligt, så er Nynne også et fantastisk menneske, som jeg elsker at tilbringe mange timer sammen med. Alt hendes arbejde bliver gjort med største smil på læben og i et altid godt humør, som er vildt smittende. Og der er altid tid til en god snak og dårlige jokes 🙂 Det er derfor en kæmpe fornøjelse, at arbejde sammen med Nynne – både menneskeligt og fagligt!

Der er kun roser at kaste efter Nynne og jeg kan derfor give min varmeste anbefaling.

Lars Fink

Brand Manager Simply Chocolate

Jeg havde booket Nynne til et kursus i hvordan jeg kan opgradere mine makeup looks, og jeg er blæst bagover! 😍 😍

Nynne er så professionel, tålmodig og dygtig og kurset har været mere givende end jeg kunne drømme om! Hun tog sig sin tid, var ved mig hele vejen og gik sågar over tid, der blev ikke sjusket med noget.

Dagen efter prøvede jeg at rekreere looket, og aldrig har jeg lavet noget lignende! Jeg har lært så mange teknikker jeg troede jeg kendte til, som bare ikke flatterede mig. Alle piger der gerne vil blive bedre til makeup, kan jeg helt klart anbefale at booke Nynne til et kursus efter dit behov, 100% alle pengene værd! 🥰 😍 😍 ❤️ 🙏🏻

Sophia Chloe 

Selvstændig 

Jeg har arbejdet sammen med Nynne på The Phantom of the Opera, på Det Ny Teater, hvor hun var min make-up artist, da jeg hver aften, som fantomet, skulle have lagt en yderst krævende maskering, som inkluderede en skaldepande, 5 forskellige latex-proteser, 2 parykker, ilægning af microrport i maskeringen, samt heldækkende make-up. Dette var en yderst krævende proces, som Nynne klarede helt exceptionelt godt.

Det var decideret fremragende arbejde. Nynne er ikke en copy-paste pige. Hun søger konstant efter nye udtryksmetoder, som højner udtrykket. Hun er utrolig alsidig i sit materialevalg, og ALTID passioneret for at opnå det allerbedst mulige resultat. Dertil skal nævnes, at Nynne er et vidunderligt væsen at være i selskab med.

Hun er empatisk, lyttende, fleksibel, humoristisk, uselvhøjtidelig, opfindsom, effektiv og ekstremt professionel. Hvis jeg nogensinde skulle bruge en make-up artist til noget der rakte bare en anelse udover det sædvanlige, ville jeg allersidst rette mig til Nynne. Hvis udbyderen måtte ønskes, står jeg til Nynnes rådighed.

Tomas Amt Kodfod

Skuespiller i over 25 år

Nynne satte hår og lagde makeup til mit bryllup (2020), hvor vi forinden havde haft en prøveopsætning. Her gik vi i gennem alt fra hvilken type vipper jeg skulle have på, hvor meget makeup og hvor fremtræden den skulle være, til et hav af hårsmykker jeg kunne vælge ud fra. 😍

På dagen fik Nynne fremtryllet et resultat, der var langt over min forventning. Mit lange, tynde hår, der efter en graviditet og amning var blevet godt slidt og med små tjavser, var intet problem for Nynne.

Nynne har min varmeste anbefaling, hun er varm, imødekommende og perfektionistisk, og i hendes hænder er man tryg. ❤️

Kathrine Holm

Brud

Hej Nynne tusind tak for du lagde igen den smukkeste makeup & hår, jeg var super glad for det og det gav en ekstra selvtillid- nu hvor man skulle være i centrum😎…

Der var rigtig mange der roste dit arbejde & de synes du virkelig havde fanget mine træk & fremhævet dem så flot. Jeg sender lige nogle billeder til dig nu : også lige fra James Bond festen, som jeg lovede – da vi sås her i lørdags… Jeg ser frem til endnu en gang at komme under dine kyndige hænder, når jeg skal giftes i 2025.. ❣️

Sarah Bjørg

Selvstændig

Hej Nynne

Jeg vil bare lige sige dig TUSIND tak for at få mig til at stråle på vores bryllupsdag 😘 Jeg har fået så mange komplimenter og makeup’en holdt som spået til uendelig mange glædes tårer 😀

Som lovet følger også et par billeder fra dagen.

Tusind tak for dig ❤️

Charlotte Witt

Brud

Jeg kan ikke anbefale Nynne nok! Hun stod for både hår og makeup til mit bryllup, og resultatet var præcis som vi havde aftalt – naturligt med et strejf af glam.

Jeg følte mig så smuk hele dagen. Makeup, vipper og hår holdt perfekt fra de første billeder til den sidste dans sent om natten. Nynne er ikke bare dygtig, men også utrolig rar og rolig at være sammen med, hvilket gjorde hele oplevelsen endnu bedre.

Tak for at gøre mig til den bedste version af mig selv på min store dag! 💖 ✨

Nina Vilhelmsen

Brud

Søde Nynne, jeg troede ikke på, at nogen var i stand til at lave en smuk OG holdbar bryllupsfrisure på mit tykke hår, men det lykkedes dig at mestre begge ting til perfektion 😍 Samtidig med at du arbejdede virkelig effektivt.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg valgte netop dig til at style mit hår på én af livets største dage, og jeg ser tilbage på billederne med kæmpe glæde over, at håret blev præcis som ønsket. TAK ❤️

5 klare stjerner herfra ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐

Julie Mortensen

Brud

Kan ikke anbefale en dygtigere MUA end Nynne ❤️. Tak for en hyggelig aften hos min mor og igen igen og trylle med farver.

Og jeg stod op med nøjagtig samme makeup, måske lidt uglet hår. Men den make up er spot on!

Nynne er så dygtig i sit arbejde, og så er hun sprudlende glad og serviceminded 😍 🙈

Du er så dygtig smukkeste! TAK ❤️

Sarah Aya

Festdeltager

Fuldkommen fantastisk arbejde og en skøn altid smilende personlighed, der er klar på enhver udfordring man kaster. Ikke bare er Nynne altid pålidelig og enormt dejlig at have med på opgave, hun er også vanvittig dygtig og kreativiteten har sjældent grænser. Om det er en glamour makeup til billeder og video materiale eller special effekter til firmaets halloween fest er Nynne altid den første vi ringer til for at tjekke ledighed.

Vi har alle dage været så glade for Nynne, som altid fungerer som meget mere end makeupartist alene.
Nynne har altid gode forslag og elsker at give en opgave ekstra meget kærlighed og kreativitet.

Hvis du skal bruge en makeup ekspert og jeg siger ekspert fordi Nynnes viden og kreative base er helt usammenlignelig med noget andet vi har prøvet, så skal du altså overveje at se om ikke Nynne har tid.
Du vil sent glemme det og du vil med sikkerhed booke igen.

Denice Malmros

Selvstændig

Jeg har haft fornøjelsen af Nynne flere gange ift styling og makeup inden events og fotos. Nynne er meget dygtig og har rigtig gode ideer – hun fanger mine ønsker og får én til at shine på smukkeste vis. Mine varmeste anbefalinger til Nynne.

Mai Manniche

Selvstændig

Jeg har haft fornøjelsen af Nynnes arbejde 2 gange.
Første gang var til mit bryllup i juli 2018, hvor Nynne lagde en fantastisk make up på mig som holdt hele dagen.
Anden gang var i august 2020 til min venindes bryllup, hvor jeg var brudepige. Igen lagde Nynne en fantastisk make up og denne gang ordnede hun også håret så det hele bare spillede. Det holdt hele aftenen, til trods for meget varmt vejr!

Nynne er rigtig god til at skabe en god og tryg stemning selvom hele kroppen er fuld af spænding og nervøsitet. Det er helt naturligt at være i selskab med Nynne, og man får ikke kun flot hår og make up, men også nogle hyggelige timer sammen, hvor hun ender med at blive en del af ens dag!

Jeg kan helt sikkert anbefale Nynne hvis man skal have lagt make up og sat hår! Og jeg vil til enhver tid selv benytte hende når jeg skal fejre særlige begivenheder 😍

Pernille Overgaard

Brud

Da jeg skulle have lagt makeup til min deltagelse i All Together Now ringede jeg med det samme til Nynne. Jeg har arbejdet sammen med Nynne før i forbindelse med fotoshoot til nogle modelkonkurrencer jeg stod for. Og da vi var til ELLE Style Award 2018 var hun også ved min side som makeup artist.

Til showet lagde Nynne en stærk makeup som kunne ses, og når nu spotlights var på mig var det dejligt at makeuppen stadig kunne ses 🤩 😍 ✌️ Udover dette så er Nynne en frisk pige med gang i og det hjalp faktisk mine nerver med hendes snaksagelighed og optimistiske væsen. 😘 ✌️ ❤️

Jeg anbefaler Nynne makeup anytime. 🙌

Miriam Gardner

Selvstændig Sanger

Jeg var så heldig at have Nynne som stylist til mit bryllup (September 2019) – og jeg er efterladt taknemmelig! Nynne er simpelthen så dygtig, og hun var virkelig god til at forstå mine (til tider lidt specielle) ønsker for både hår og makeup. Det skal siges, at jeg ikke var nem!
Nynne lykkedes i dén grad – bl.a. fordi hun er enormt ambitiøs og meget grundig: Kun det bedste er godt nok.
Oveni det er hun helt vildt dejligt selskab, hvilket var med til at give mig en fantastisk start på en stor dag. Skøn, dygtig og effektiv – hun formåede OGSÅ at klare min mor og brudepiger (perfektion og uden stress).
Den varmeste anbefaling herfra. Og et stort TAK! <3

Ditte Hansen

Brud

Jeg mangler ord til at beskrive hvor glad jeg er for Nynne både person- og arbejdsmæssigt. Denne glade, skønne pige har været min makeup artist i forbindelse med et fotoshoot. Jeg må indrømme jeg er en rigtig kræsen i forhold til min makeup, men Nynne har overgået mine forventninger! Hun er super dygtig til sit arbejde, meget professional og lægger sjælen i det hun laver.

Hun går rigtig meget i detaljerne, hvilket jeg er fan af! Alting skal være perfekt, det er nok Nynnes arbejds motto 🙂 Hendes makeup fik mig til at stråle! 🤍 👏🏻 🌞 Jeg vil med stor glæde give Nynne mine varmeste anbefalinger og sige tusind tak for en rigtig god oplevelse og verdens smukkeste makeup! ❤️

Masha Gloria

Selvstændig

Nynne lagde make up og satte mit hår da jeg skulle giftes.
Vi havde ikke haft nogle prøver inden og må indrømme at jeg var vildt spændt på hvad hun kunne gøre for mig og om jeg ville blive tilfreds med resultatet.

Nynne dukker op til mit blege kedelige ansigt uden øjenbryn 😂 efter 1 time havde jeg de smukkeste øjenbryn, vipper på for første gang også og resultatet var over alle mine forventninger 🥰

Nynne formår at få en til at føle sig tryg med hendes skønne personlighed og hendes rolige måde at arbejde på.
Hun er helt sikkert den jeg vil bruge igen ❤️
Hun får derfor min varmeste anbefaling og kan kun sige at i kvinder har noget at glæde jer til hvis i vælger Nynne til at style jer 🥰

Christina Kisum

Brud

Du fik virkelig fremhævet alle mine gode sider med makeupen i lørdags, alle menneskers reaktion var “wawo” da jeg trådte ind i kirken. Tror aldrig jeg er blevet komplimenteret så meget! Håret var så smukt, og vil ønske jeg selv kunne sætte det sådan. Og ligge ligeså smuk en makeup! Du var der til det sidste og hjalp mig igennem hele morgnen, og du beroligede mig på alle punkter.

Du reddet mig også fra et øje der løb, fordi jeg formåede at få et kæmpe støvfnug i øjet! Plus du var lyn hurtig til at tilbyde din hjælp med at få mig i skoene! Din service er ikke bare et arbejde med mennesker, du er også et stort menneske med hjertet i det du gør. Det ikke sidste gang du skal hjælpe mig med at føle mig som den smukkeste 🤍 🥰

Maria Olsen

Brud

Halløj, tak for en exceptionel smuk makeup! 🤩 Øhm ja, den har holdt gennem vind og vejr, regn og tårer! 🙈 🥺 Men nu her efter snart halvandet døgn, der sidder det jo stadig, som om det aldrig skulle af 😍 Hvordan får jeg det bedst af? Er en vådserviet nok? 🙈

Jeg har fået SÅ mange komplimenter om jeg ligner en fra en Hollywood film! Du dygtig 🙈 🙈

Alberte Riskov

Brud

Tusinde tak for et fantastisk resultat i går. Jeg fik så meget ros igennem hele dagen og jeg følte mig mere smuk end jeg havde turde håbe på.

Du får mine varmeste anbefalinger Nynne og jeg er så glad for, at du gjorde min dag så fuldendt med din makeup og håropsætning ❤️

Karina Petersen

Brud

Dygtige Nynne lavede hår og make up på mig. Og hele processen og samarbejdet har været fantastisk. Nynne har en særlig evne til hurtigt at læse hvem man er og forstå ens ønsker.

Derudover er hun utrolig sød, sjov og behagelig at være sammen med. Mine piger og jeg har haft det så sjovt med Nynne både under prøveopsætningen og på dagen. Det er ikke sidste gang Nynne skal style mig til en fest 🥂

Nanna Shyama

Brud 

Book din styling i dag