En hjertesag

Økonomisk støtte til modtagere af overførselsindkomster

Jeg tilbyder økonomisk støtte til dig, der modtager overførselsindkomst. Jeg ved, at økonomien kan være udfordret, og at det kan være svært at prioritere alt det, der hører med til livets store begivenheder.
Uanset om det gælder en rund fødselsdag, et bryllup eller børnenes konfirmation, tilbyder jeg derfor en prisnedsættelse, så du får mulighed for selvforkælelse og særlige oplevelser – også når budgettet er mindre fleksibelt.

Kan jeg få økonomisk støtte?

Hvis du modtager ydelser som SU, uddannelseshjælp, pension, førtidspension, sygedagpenge, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller andre ydelser i samme kategori, er du altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.

Hvordan ansøger jeg?

Ved henvendelse skal du blot oplyse, hvilken service du ønsker, hvor stylingen skal foregå, samt fremsende dokumentation for, at du modtager en offentlig ydelse. Det kan f.eks. være et brev om tilkendelse eller en udbetaling, hvor dit navn og ydelsens betegnelse fremgår.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke ønsker at modtage dit CPR-nummer – kun dit navn og den ydelse, du modtager.

Kan jeg booke til andre?

Hvis du booker til andre end dig selv – for eksempel som gave til din datter, brudepiger eller lignende – er det blot vigtigt, at du står som hovedbooker. Det betyder, at du er ansvarlig for bookingen, herunder betaling, afbestilling m.v.
Husk derfor at læse bookingbetingelserne.

Hjertesag

Hvorfor er det en hjertesag for mig?

Styling handler for mig om meget mere end det ydre. Det handler om velvære, nærvær og om at skabe rammer, hvor alle kan få adgang til en oplevelse, der styrker både selvtillid og trivsel.

Derfor er det en hjertesag for mig at gøre mine services tilgængelige for flere – også for dem, der modtager offentlige ydelser eller har et mere begrænset økonomisk råderum.

Jeg ønsker at bidrage til, at alle kan få del i de særlige øjeblikke, som store begivenheder og vigtige milepæle bringer med sig.

Alle spørgsmål er velkomne